3-mangel 3-mangel

Mangel på it-specialister i fremtiden

August 2016
Af Flemming Kjærsdam


Selv om der er rekordmange ansøgere til de videregående it-uddannelser og uddannelserne også optager et rekordstort antal på studierne, viser undersøgelser på området, at det langt fra er nok til at imødekomme virksomhedernes behov for it-kompetencer.

Danmark vil mangle 19.000 it-specialister i 2030, viser en kortlægning fra Erhvervsministeriet i foråret. Der bliver vi nødt til at have en højere politisk ambition, siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Derfor skal Danmark blandt andet blive bedre til at videreuddanne dem, der i dag har kompetencer på området, men savner specialisering.
Studiechef Lene Rehder, ITU: ”Der er mangel på højtuddannede it-specialister med stærke tekniske kompetencer, og alt peger på, at behovet kun bliver større i de kommende år. Ved at øge optaget på softwareudvikling er vi med til at sikre, at Danmark kan dække behovet for dygtige it-udviklere,” siger Lene Rehder.

En undersøgelse fra DI og Ingeniørforeningen fra 2015, viser, at Danmark kommer til at mangle 9.300 ingeniører i 2025.
 

.