8-bo 8-bo

Business case: Et andet ord for luftkasteller?

December 2017
Af Bo Svarre Nielsen

Der har, som så ofte før, været tilfælde, hvor en business case ”ikke helt holdt vand”. I juli udtalte regionsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), at business casen for sundhedsplatformen var lidt rosenrød. Hun udtalte endvidere: ”Business casen var i sagens natur primært teori - bygget på en bestemt metode ved skrivebordet.”

Nu er løsningen blevet at se mere på gevinstrealisering generelt end på de økonomiske forhold. Det kan man så mene, at de kunne have gjort fra starten. Men som en projektchef udtalte i P1, så var det nødvendigt, dels at påvise en økonomisk gevinst, og dels at høste gevinsten inden projektet var færdigt. Ellers havde man slet ikke penge til at gennemføre det!

Det siges ofte, at et IT-projekt slet ikke er et teknisk projekt, men et organisatorisk projekt. Det er utvivlsomt rigtigt, men hvor ofte hører man om en økonomisk business case for andre organisatoriske projekter f.eks. en organisationsændring. Der er selvfølgelig sat nogle mål med ændringen, som kan verificeres, altså en form for gevinstrealisering, men en økonomisk kalkule - sjældent. Derfor kan det undre, at der næsten altid skal udarbejde ROI for IT-projekter.
For sundhedsplatformen, som for en del andre projekter, gælder det, at de bare skal gennemføres. Der er simpelthen ikke andre muligheder, næsten uanset omkostninger. Det kunne derfor være en god ide at erkende dette. Prøver man at presse en økonomisk kalkule ned over et projekt, som ikke er egnet til det, risikerer man at droppe projekter, som på længere sigt er livsnødvendige for virksomheden.

I Berlingske Tidende d. 11. oktober udtalte Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander, at noget af det, han fortryder mest, er at Coop ikke begyndte at modernisere deres IT-infrastruktur for 10 år siden. Han nævner ikke årsagen til dette, men det kunne sagtens være, at der ikke var en god økonomisk business case for det.

Mere realisme

Hvordan gør man så business cases mere realistiske og anvendelige? Jeg tror, der er mindst to forhold, der er vigtige:

1) Der findes ikke kun én standardmodel for en business case. Man skal kunne vælge en model, som passer til den konkrete opgave.

2) Man bør i højere grad inkludere en interessentanalyse. Hvis en indflydelsesrig interessentgruppe bare ønsker et projekt gennemført eller eventuelt nedlagt, kan man vælge direkte at følge denne interessentgruppe i stedet for et forsøg på at pakke beslutningen ind i en tvivlsom business case.

Marilyn Parker foreslår i sin kendte bog ”Information Economics”, at en business case skal designes ud fra en vægtning af følgende parametre:

• Afkast på investeringen
• Strategisk Match
• Konkurrenceevne (aktiv)
• Ledelsesinformation
• Reaktiv konkurrenceevne
• Strategisk IT-Arkitektur

Dette er tænkt for en privat virksomhed, men der kan opstilles tilsvarende parametre for en offentlig organisation.

Vægtningen bør foretages i et forum bestående af de vigtigste interessenter. Er man i dette forum enige om, at afkast på investeringen er det vigtigste, skal man naturligvis benytte en økonomisk baseret business case model. Hvis strategisk IT-arkitektur er det vigtigste, må man vælge en business case model f.eks. baseret på et fremtidigt scenario, som skal give de ønskede fordele.
Marilyn Parkers fremgangsmåder løser selvfølgelig ikke alle problemer, men det er dog et skridt på vejen.