michael michael

ITSM Zone SIAM Foundation e-learning kursus

Juni 2017
Af Michael Imhoff Nielsen, Sofigate og itSMF International


Da jeg deltog i 'Service Manager Dag' i Holland 23. marts havde jeg en snak med Claire og Dave Agutter fra ITSM Zone. Vi snakkede om SIAM, SIAM konferencen i Leeds og SIAM uddannelse.

Jeg blev tilbudt at afprøve deres SIAM e-learning kursus. Denne artikel er mit review af træningen.


Beskrivelsen på ITSM Zones web lyder:
This fully accredited SIAM Foundation course provides an introduction to service integration and management, including its history, business drivers, roles, challenges and the processes that support SIAM models. It is suitable for anyone working in, or wishing to work in an organization using SIAM management practices.

Så kurset er tiltænkt for alle engageret i at levere services i et multi sourcing miljø med et behov for at integrerer services og kontrollere end-to-end leverancen til forretningen og deres brugere og kunder.

Træningen er opdelt I 21 moduler:
SIAM – Course Introduction
1. Lesson 1 – Introduction to SIAM
2. Lesson 2 – SIAM Purpose, Value and Drivers
3. Lesson 3 – The SIAM Ecosystem
4. Lesson 4 – SIAM Structures
5. Lesson 5 – SIAM Roadmap Part 1
6. Lesson 6 – SIAM Roadmap Part 2
7. Lesson 7 – SIAM Roadmap Part 3
8. Lesson 8 – SIAM Roadmap Part 4
9. Lesson 9 – Roles and Responsibilities Part 1
10. Lesson 10 – Roles and Responsibilities Part 2
11. Lesson 11 – Roles and Responsibilities Part 3
12. Lesson 12 – SIAM Practices Part 1
13. Lesson 13 – SIAM Practices Part 2
14. Lesson 14 – SIAM Processes Part 1
15. Lesson 15 – SIAM Processes Part 2
16. Lesson 16 – Challenges and Risks Part 1
17. Lesson 17 – Challenges and Risks Part 2
18. Lesson 18 – Challenges and Risks Part 3
19. Lesson 19 – SIAM and Other Practices Part 1
20. Lesson 20 – SIAM and Other Practices Part 2
21. Lesson 21 – Summary and Exam Preparation
SIAM – Course Completion

Dette kan synes at være en forfærdelig masse, men da hvert modul er mellem 7 og 15 minutter er det nemt at planlægge træningen. Men (og der er altid et men) man skal også planlægge tid til de øvelser, som indgår i det fleste moduler. Den anbefalede tid på øvelserne varierer fra 10 minutter op til en halv time for en enkelt af dem. Der er 22 øvelser, to for nogle moduler og slet ingen fro andre. Undervurder ikke disse. Inkluderet er selvfølgelig forslag til svar samt en case relateret til nogle af øvelserne.

Det er forholdsvis nemt at navigere mellem modulerne, hvilket giver kursisten muligheden for at gentage ethvert modul eller slide efter behov.




Efter stort set alle moduler er der en lille quiz med 4 til 10 spørgsmål. De kan afprøves så mange gang man har lyst til. Nedenfor et eksempel på et spørgsmål:







Dette e-learning kursus kan købes med online adgang for enten en måned eller to. En måned burde være nok, da det forventede samlede forbrug af tid er på 18 timer. Planlæg en time eller to dagligt og det bør ikke være et problem at nå i mål til tiden.

Ud over online adgang til kurset medfølger der en række PDF dokumenter, som indeholder uddybende beskrivelser til et eller flere moduler. Pensumlisten (syllabus), den omtalte case study, øvelser og svar til disse og SIAM proces guiden, som refereres i kurset:

1. SIAMF Study Tracker
2. SIAMF Syllabus
3. SIAM Foundation Process Guides
4. SIAMF Sample Exam & Answers
5. Seylon Ordnax Case Study
6. SIAMF Course Exercises
7. SIAMF Course Exercises & Solutions
8. SIAMF Lesson 1 Study Guide
9. SIAMF Lesson 2 Study Guide
10. SIAMF Lesson 3 Study Guide
11. SIAMF Lesson 4 Study Guide
12. SIAMF Lesson 5-8 Study Guide
13. SIAMF Lesson 9-11 Study Guide
14. SIAMF Lesson 12-13 Study Guide
15. SIAMF Lesson 14-15 Study Guide
16. SIAMF Lesson 16-18 Study Guide
17. SIAMF Lesson 19-20 Study Guide

Planlæg tid til at læse disse dokumenter også. Nogle af dem inklusive case study, proces guiden og prøveeksamen er refereret i modulerne og øvelserne og vil give en god repetition inden eksamen.



Det overordnede indtryk af dette online kursus er at det er velstruktureret og dækker pensumlisten i et omfang, som giver en god forberedelse til eksamen.

Det sidste modul inkluderer eksamensforberedelse med de sædvanlige tips om hvordan man forbereder sig til en multiple choice eksamen. Som så mange andre foundation eksamener er der tale om en time, 40 spørgsmål med 4 svarmuligheder for hvert og et beståelsespunkt ved 65% dvs. 26 rigtige svar.

For tiden er det BCS og EXIN, som tilbyder denne eksamen. På tidspunktet for skrivningen har jeg ikke taget eksamen og kan ikke med sikkerhed sige at kursus gør et godt job for at bestå. Jeg er dog ret sikker på at det gør og der er ingen tvivl om at kurset giver en god introduktion til SIAM, eksamen eller ej.