Af Direktør Ursula Krogsbøll, Digital Strategi og Innovation, Miracle
Agile Projekter
Jan Pries-Heje 2020,
Forlaget Samfundslitteratur,
155 sider
Jeg arbejder med IT projekter og har gjort det i mange år. Og jeg ligner resten af verden: De fleste af os er helt eller delvis overgået til agile processer – 60 pct. faktisk, jf. bogen.
I 2012 blev jeg certificeret Scrum master. En begejstret en af slagsen. Siden fik jeg en klumme på samvittigheden ”Agil er blevet et bandeord”, som er blevet læst flittigt af Computerworlds læsere. Der må have været en klangbund.
Jeg er også blandt dem, der har grinet meget af, at Landbrugsstyrelsen i efteråret 2019 gik ufrivilligt viralt, fordi Anne Sofie Hermansen (kulturredaktør på Berlingske) tog en af Landbrugsstyrelsens jobannoncer, highlightede ordet agil med gult og opfordrede læseren til at erstatte ordet med ”smølf”. 26 gange ”smølf” i en relativt kort tekst gør et vist indtryk.
Men når vi så er færdige med at smile smørret – hvad er der så at sætte i stedet for agil udvikling? ”Smølf” er ikke en gyldig løsning! Er der et bedre bud? Her kommer man hurtigt til kort – måske er det simpelthen det mindst ringe, vi har at byde på lige nu?
Splittet
Min opgave med at anmelde bogen kommer fra et splittet sind: Hvis du indenfor de senere år er gået i gang med agil udvikling, og arbejder med det til hverdag – så tror jeg bogen kan noget. I forhold til at få dig tilbage på originalsporet. Det er nemlig slet ikke så tosset. Tilbage på originalsporet? Jeg synes, jeg har set en del agile processer, der ikke havde meget med det agile mindset at gøre. Så vi skal jævnligt mindes om, hvad det egentligt vil sige at arbejde agilt.
På den anden side: Hvis du for nylig har læst Morten Münsters ”Jytte fra Marketing Vender Tilbage” – en bestseller der udkom i september 2020 og som derfor stadig er i frisk erindring hos mange af os – så vil du læse bogen ”Agile projekter” med helt andre briller. Og der er passager, der vil få det til at bløde ud af øjnene.
Jeg er derfor nødt til at skrive to versioner af anmeldelsen. Så kan du selv vælge, om du har mest lyst til at læse den gule eller den grønne version. Den gule version er til dig, der skal i gang eller tilbage på sporet.
Den grønne er til dig, der straks hopper mentalt til kapitel 8 i ”Jytte fra Marketing Vender Tilbage”, når du hører om de 7 kernekompetencer i version 5.0 af det agile framework SAFe. Det er i kapitel 8 Morten Münster dissekerer Randers Kommunes hjemmeside – et kapitel jeg jævnligt læser højt fra, når jeg skal underholde middagsgæster.
Den gule bog-anmeldelse
Lad det være sagt med det samme: Jeg tror ikke, du skal læse højt af ”Agile Projekter” for dine middagsgæster. Det er en bog, det kræver en vis viljestyrke at komme igennem. En fagbog med stort F. Men hvis du interesserer dig oprigtigt for agil udvikling, agile processer og rammeværktøjer, så er det en bog, der giver en sober, loyal og velskrevet gennemgang, der klæder dig godt på til at færdes i miljøet. Almen dannelse om du vil.
Hvis du er typen, der ikke orker at læse en hel bog og derfor opgiver på forhånd så nap forordet + kapitel 1: Det er simpelthen en fremragende gennemgang af historien bag og en lynintroduktion til de mest almindelige begreber. Fra side 11 til side 27. ”Parat til forandring hurtigt og hele tiden”. Selve definitionen på agil. You can do it!
En anden styrke ved bogen er at den er dansk og refererer til dansk virkelighed med udgangspunkt i danske cases. De fleste af os arbejde i helt almindelige organisationer med helt almindelige mennesker. Derfor kan vi ikke nødvendigvis følge opskriften fra et start-up firma i Californien, som Google har udpeget som særligt interessant. Vi har bare ikke den samme DNA.
SCRUM har 25 års jubilæum i år, og det er fint at få sat metoden i 2020 perspektiv. Den har vist sig holdbar og er jf. bogen, den mest anvendte metode til implementering af agil udvikling. Vi får også en hurtig recap af det agile maifest og det gør godt at få det repeteret for vi glemmer det og gør burn-down diagrammer til religion. På mange måder er essensen af det agile manifest bare sund fornuft. Så det er godt at holde fast i.
Jeg forestiller mig at bogen henvender sig til mig og min type – og vi bliver lettere irriterede, når farveskalaen på to på hinanden følgende diagrammer fungerer omvendt (figur 1.1 og 1.2 – når lysegrå betyder ”ja hele tiden / nej aldrig”) – men det er en skønhedsfejl.
Jeg gætter på, at vi vil hæfte os ved forskellige fakta i bogen – men jeg hæftede mig ved at risiko minimering som begrundelse for ”hvorfor I er gået over til agile metoder” ligger helt nede på 5. pladsen (27 pct.). Jeg ville have troet, det var en af de aller vigtigste. For den nysgerrige kan jeg røbe, at den primære begrundelse (59 pct.) er ”for bedre at kunne håndtere forandringer under vejs”. Men det lapper jo også lidt ind over hinanden, kan man sige.
Tabel 4.1 viser et eksempel på brugerhistorier til at definere kravene til et konferencesystem. Inspirerende enkelt og lige til at gå til. Ingen hokus pokus. Jeg gætter på de fleste, der læser bogen, vil finde en darling eller to, de kan adoptere.
Og så en fin reminder til os alle: ”Der er ingen garanti for, at man får fundet de rigtige behov og krav, blot fordi man lader brugerne deltage i at skrive brugerhistorier. Brugerne vil have lige så svært som altid ved at forestille sig, hvad eksempelvis ny teknologi kan gøre, og hvordan deres hverdag kan komme til at se helt anderledes ud”.
Hvis du skal fra start eller hvis du skal re-bootes: Så er det en bog, der er absolut værd at lægge på natbordet. Mind dig selv om definitionen på agil: ”Parat til forandring hurtigt og hele tiden” – er jeres processer sandet til, eller kører I faktisk agile udviklingsprojekter?
Den grønne boganmeldelse
Begrebet ”Crap Circles” introduceres i 2005 i Harvard Business Review: Det meste kan se super tilforladeligt og smart ud, hvis det fremstilles i nogle grafiske cirkler, tilføjes lidt pile og meget gerne repeterer sig selv. Hvis du har brug for nogle hurtige slides til at se klog ud med – så er der masser af komme efter. Her er bogen virkelig konsulent venlig.
Men metoderammeværk har to sider – den gode intention og de utilsigtede sideeffekter: Vi mennesker har desværre en tilbøjelighed til ikke at kunne fokusere to steder på én gang – så jo mere vi fokuserer på metoden, jo mindre fokuserer vi på projektdeltagerne og på hvad, der gør dem til den bedste udgave af sig selv. Hver dag.
Og vi får en diskret indikation af, at det kan være lidt op ad bakke at komme anstigende med opskriften på succes og implementere agile metoder i organisationen. På side 137 introduceres en ”individ-forandringsmodel” af den gamle skole – med mange trængsler og happy end, og X og Y akser, performance og tid. Ja du gætter rigtigt: Vi har oveni købet en linje i bevægelse fra Status Quo til Ny Status Quo. Jeg sagde jo, der var happy end!
Advarsel: Især kapitel syv vil få det til at bløde ud af øjnene på dig (de der har Læst Jytte Fra Marketing Vender Tilbage vil forstå referencen). Her kommer det. Som noget nyt i SAFe 5.0 frameworket introduceres syv kernekompetencer:
1: Agilt lederskab – hvor ledelsen går forrest med en lean-agil tankegang
2: En kontinuerlig læringskultur – hvor du fokuserer på at lære nyt og blive bedre
3: Teams, der skaber løsninger af bedre kvalitet, bedre produktivitet, hurtigere time to market
4: Kontinuerlig fokus på kunden og frigivelse af værdifulde produkter
5: Leveringskompetence til at levere de største og mest sofistikerede IT-systemer
6: En lean-agil porteføljestrategikompetence og opfylde forpligtelser pålideligt
7: En agil organisatorisk kompetence
8: Charme, selvtillid og lækkert hår
… OK – den sidste fandt jeg på – der er ikke noget som helst charmerende ved så mange abstrakte begreber, der skal forestille at guide nogen som helst i den rigtige retning. SAFe frameworket refereres loyalt. Men det sættes ikke ind i en 2020/2021 kontekst, hvor de fleste af os har erfaret, at SÅ let bliver vi ikke alle sammen forandringsparate: De færreste kan omsætte ”en lean-agil porteføljestrategikompetence” til handlinger.
Og så er det faktisk bare støj. Støj er ikke gratis. Og rigtig mange af os går lidt i baglås, når nogen en regnvejrsvåd januardag vil begejstre os med visionen om ”teams der skaber løsninger af bedre kvalitet, bedre produktivitet og hurtigere time to market”. For hvad tror I vi plejer sat stræbe efter? Forestiller nogen sig at strategiplanen for sidste år havde formuleret en tydelig vision om, at vi bare skulle sætte barren lavt, glemme alt om kunderne, levere dårlig kvalitet og producere meget lidt?
Især abstrakte begreber udgør en risiko, når vi skal skabe forandringer. Og her er der fuld plade. Der er basis for at kigge ind ad og sige: Serverer vi gode ideer eller fantaserer vi bare?
Det er mennesker, der laver resultaterne. Uanset hvilken projektmodel, platform eller arkitektur I måtte have valgt. Lad ikke Agil, Scrum, SAFe, BurnDown diagrammer og CrapCircles stjæle dit fokus – succesfulde IT-projekter er så helt utroligt meget mere end procesledelse. Metode er godt – men det ER mennesker, der gør forskellen.