På itSMF konferencen den 8. oktober kommer Dorte Krogshede og Liv Moeslund Ahlgren. De fortæller om Den Digitale Hotlines (DDH) anvendelse af AI som borgerservice, hvor chatbotten Muni forventes at klare 30 pct. af alle borgerhenvendelse i indeværende år.
Temaet for årets konference er “Tag pulsen på Service Management og AI”, hvor vi dykker ned i, hvordan AI kan revolutionere den måde, vi forstår og praktiserer service management på.
Det tværkommunale fællesskab DDH har siden 2020 benyttet chatbotten Muni i 37 kommuner.
De to indlægsholdere fra Aarhus Kommune vil dele fællesskabets erfaringer med at levere borgerservice gennem chatbotteknologi for at inkludere alle borgere i det digitale samfund. Danmark er et gennemdigitaliseret samfund, men hver tredje borger med digitale udfordringer foretrækker at kontakte kommunen telefonisk. Her kommer chatbotten Muni ind i billedet og leverer ekstra service og øget tilgængelighed ved at besvare borgernes spørgsmål, både inden for og uden for callcenterets åbningstid. Målet er, at Muni i indeværende år klarer 30 pct. af alle borgerhenvendelser.